Den glade side

Hvis jeg skal komprimere min tilgang til undervisning må det blive noget med en kombination af dumstædig optimisme og en meget lav tærskel for kedsomhed. Dette bærer min undervisning så i høj grad præg af. Jeg laver for eksempel ofte ITbaseret undervisning uden computere... Og jeg beder mine kursister tackle at jeg ikke altid kan servere svar og løsninger for dem hvilket de jævnt hen synes er irriterende. (Mange af dem ender med at nære en dyb længsel efter tavleundervisning). De nedenstående links er til et par eksempler på resultater af sådant forholdsvis spontant opstået inddragelse af nogen af web2værktøjerne.

EKS 1 En klasse bruger WhenInTime til platform for et miniforløb om engelsk litteraturhistorie. Den faglige kvalitet er ikke imponerende men det at lade nogen fagligt svage kursister fungere som indpiskere og moderatorer fungerede virkeligt godt. De fik et overblik de ellers aldrig ville have fået og voksede meget med opgaven. Desværre mangler pop-reggae-fortolkningen af Beowulf da den var i et forkert filformat.
http://whenintime.com/tl/Andreas/Literary_history_in_UK_/

EKS 2 En klasse bruger Prezi som platform for deres gruppearbejder om det amerikanske valgsystem. De bygger videre på en Prezi jeg har lavet og brugt til introduktion. Den samme prezi med de samme opgaver er brugt af en anden lærer med godt resultat.

Copy of Copy of Political history and parties in the US on Prezi

Der mangler en enkelt af gruppernes arbejde da de kom til at arbejde i en forkert kopi af prezien. Der var flere kopier af den samme fordi flere lærere og klasser skulle lave det samme.
Gruppernes arbejdspørgsmål kan ses nedenfor:

Group assignments

All groups are going to add information to the prezi we looked at in the beginning of the lesson. You can edit the prezi by following this link http://prezi.com/snpybnzxmlo6/edit/?auth_key=vgeum5w&follow=5q-9kc-hkndv

(you can also find, and click, it in fronter in the folder named “Presidential Election 2012”). To get access you will need to register, this is free and does not generate spam or other problems to the best of my knowledge. You only need one access per group.

All groups have to be back in class and ready to show/share their findings when there are 30 minutes left of the lesson.

Group	Members	Assignment
1		Look at the two videos on the ”System of checks and balances”, then help your classmates understand what it is about by adding to the prezi
2		Research the Bill of Rights, add what you find out to the prezi
3		Use Wikipedia – find out how the Republican party began – what it stands for today and what it has stood for in the past. What colours and symbols are usually associated with Republicans?
4		Use Wikipedia – find out how the Democratic Party began – what it stands for today and what it has stood for in the past. What colours and symbols are usually associated with Democrats?
5		How is the President actually elected? Watch the videos and add what you find out to the prezi

Højere ordens didaktisk forivring(!)

Jeg synes ikke at det er nemt at få alt det her med kursisterne som didaktiske designere ind i sit hovede. Det ene øjeblik synes jeg at det er da det jeg allerede gør, det andet øjeblik virker det som en fuldstændig uforståelig ide... Er det for eksempel det at lade kursisterne lave en masherfilm for at illustrere hollywoodmodellen? Er det at lave en WhenInTime-tidslinje hvor kursisterne gruppevis afleverer til en moderatorgruppe der tager sig af at skrive ind og styre tiden? Er det den efterfølgende proces hvor grupperne fortolker literære klassikere i lyd og/eller film og lægger det på den samme tidslinje? Eller er alt dette bare udtryk for gængs undervisning puttet i nye bling rammer? Jeg er bekymret for at det jeg foretager mig er at fare meget entusiastisk rundt i ring.
Efter at have læst artiklen "Metakommunikerende artefakter" begynder det måske alligevel at lysne en smule i mit forvirrede hovede: Og  det er måske en af grundende til at de ovenstående eksempler på undervisning endte med at føles lidt flagrende. Der skal jo et lag mere til for at understøtte den højere ordens læring som vi tragter sådan efter. Tilbage til tegnebrættet for at tilføje et skvæt metakommunikation til designideerne! (og dejligt med en god grund til at rode videre med alt det skønne web2-legetøj. Jeg genlæser også artiklen om Læringsloops - så kan jeg også lige teste diigos mulighed for at linke til en kommenteret udgave af en artikel.

På hovedet og i hovedet

Hvis jeg skal skrive en meningsfuld refleksion over "hvilken betydning jeg tror(håber!) at nye digitale udtryksformer kan have for min eksisterende praksis" må jeg først en omvej ud af klasseværelset. Jeg er er fuldstændig enig med Sir Ken Robinsons analyse af det eksisterende uddannelsessystem og jeg tror at vores fremtidige evne til at fungere som samfund står og falder med at vi indser at tiden til at stoppe børns (og andre uddannelsessøgendes) hoveder som pølser på en fabrik, er forbi og har været forbi længe. Jeg mener at der er masser af gode grunde til at indse dette: For det første virker det ikke; uddannelsessystemet bugner af børn og unge der ikke lærer det de har brug for - de lærer ikke engang det vi som samfund vil have at de skal lære. For det andet er der ikke noget der tyder på at vi (de voksne, politikerne, de allerede uddannede) i ret høj grad er i stand til at forudse hvad der bliver vigtigt at vide og kunne i fremtiden. Vores samfund er fuld af eksempler på at vi som gruppe betragtet er ret dårlige til at forudse fremtiden, eller ihvertfald til at agere på forudsigelserne. For det tredje synes jeg at det er et kæmpe paradoks at erhvervslivet efterspørger innovatorer og eksperter, Lars Goldschmidt holdt f.eks. et oplæg under titlen "Forny eller forsvind, fremtidens medarbejder som medledende professionel" på tænketanken SOPHIAs konference Erhvervslivets medarbejdere i 2015, 2025 og 2040 , men tendensen både i Danmark og resten af Europa er at vi vil have mere målbarhed, mere sammenlignelighed og mere effektivitet i uddannelsessystemet... Hvis man overhovedet kan uddanne nogen til at være innovative tvivler jeg altså meget meget stærkt på at man gør det ved at presse dem til at følge fast strukturerede læringsforløb og måle dem rigtig ofte. Hvad så? Jamen det er jo her det bliver spændende: Hvis vi som samfund virkelig skal rykke og atter blive et uddannelsesmæssigt foregangsland må vi slå dørene til skolerne i smadder og lukke børn og unge (og voksne) ud. De skal have ansvaret for deres egen læring....! Altså rigtigt have ansvaret... som i "du bestemmer selv hvornår og hvad du vil lære", som i "lav meningsfulde lærende fællesskaber med dem der vil det samme som dig, ikke dem der tilfældigvis også er 7.. eller 12 eller 35", som i "slut med umotiverede kursister og elever (se RSA-videoen "Drive" hvis du synes det lyder gak) og som i "en lærer er en der står til rådighed som konsulent, coach, traditionel underviser eller hvad pokker du ellers har brug for, når du har brug for det" (eller eventuelt efter nærmere aftale ;). 

Desværre er der meget langt til et sådant, sandt paradigmeskifte, men for mig er de "nye digitale udtryksformer" en mulighed for dog at lukke lidt op for posen. Ganske vidst er enhver frihed for mine kursister til at finde deres egen vej igennem stoffet, til at være selvbestemmende i forhold til hvad deres dag skal indeholde og til at vælge formen for deres arbejde med et fagligt emne - den frihed er så begrænset at den er tæt på udelukkende at være et postulat. Det er jo fortsat mig der styrer indholdet, formen og bedømmer resultatet. Alligevel hjælper de nye udtryksformer mig og dem til at se at de kan vælge at tage et ansvar fordi de skal være aktive, at de kan vælge at være (med-)bestemmende fordi deres dialog med stoffet og hinanden bliver tydelig og tildelt en central rolle og måske vigtigst af alt: Det hjælper dem til at se at de kan vælge at lege - og her mener jeg ikke at lege som noget useriøst men derimod leg som den type aktivitet der kræver fuld koncentration, tilstedeværelse og fordybelse, fordi mange af de ressourcer de bliver præsenteret for kræver at de forholder sig kreativt til stoffet. Jeg håber kort sagt at de nye digitale udtryksformer kan hjælpe min undervisningspraksis med at blive en lille smule mere frigivende, ansvarlighedstilladende og legende.... - altså mens jeg venter på at skolens døre smadrer.